Transitionen midt i livet blev første gang beskrevet af en psychoanalytiker i 1965. I 2004 fandt to økonomer Blanchflower og Oswald, at alder havde betydning for glæde. Man kunne faktisk tegne en kurve, som viste forholdet mellem alder og følelsen af glæde. Kurven visen en tendens. Ikke en vej, som er alle forundt.

Livet begynder generelt med en lykkelig barndom, så går det ned ad bakke med lykkefølelsen allerede i 20’erne. 30’erne med både job, karriere, små børn, ægtefælle og et hjem hjælper ikke på følelsen af lykke, tværtimod. Mellem 40 og 50 år rammer vi bunden, hvorefter vi bliver lykkeligere og lykkeligere.

Kurven viser således et U- formet forhold mellem ens alder og den tilfredshed, man føler ved livet. Kurvens bund ligger omkring de 50 år. Det er den alder, vi ofte for kvinder kalder overgangsalderen og som for begge køn benævnes midtvejskrisen. Man kunne også kalde de år for en reboot midt i livet.

Den amerikanske journalist, Jonathan Rausch, har undersøgt The Happiness Curve. Han opfatter overgangsalderen som en helt almindelig transition på linje med puberteten, som leder hen i mod et mere stabilt og positiv stadie i livet. Vores egen læge og forsker i overgangsalderen hos kvinder, Lotte Hvas, kalder overgangsalderen “bedre end sit rygte”.

Overgangsalderen – bedre end sit rygte

Jonathan Rauch diskuterede The Happiness Curve og forholdet mellem glæde og alder med andre forskere og helt almindelige mennesker. Han konkluderede af de mange samtaler, at overgangsalderen og midtvejskrisen – og andre tegn på at mennekser bliver ældre, opfattes som oftest negativt vores kultur, selvom alle kan konstatere, at både kvinder og mænd omkring de 50 i dag er en velfungerende gruppe med mange ressourser, interesser og netværk.

Vores liv er fyldt med overgange. Fra ung til voksen, fra single til samlevende og måske siden til forælder, og sidst men ikke mindst fra voksen til gammel. Vi problematiserer og sygeliggør pubertet og overgangsalder. At overgangsalderen er både naturlig og har en værdi er fakta, men den viden følger ikke samfundets narrativ om alder, som fortæller om fysisk deroute, psykisk ustabilitet –  om svaghed, pension og død.

Stereotyper omkring mennesker over 50 findes der en del af. Typiske opfattes de som langsommere og mindre produktive. To ud af tre ledere i adspurgte virksomheder har reservationer over for ældre jobsøgende. De mener, at seniorernes digitale kompetencer er problematiske, og at de har svært ved at lære nyt. Især de yngre ledere finder yngre medarbejdere mere attraktive end seniorerne.

Midt i livet oplever de fleste et skifte

Der sker noget med os omkring de 50 år. De mål, vi satte os, da vi var helt unge, har vi nået. Vi har fået en uddannelse, karriere, familie og en række materielle goder – bolig, bil mv.

Endnu en organisationsændring, strategiproces, evindelige KPIer eller gentagne driftsmøder motiverer ikke ældre medarbejdere med samme effekt som de yngre. Det egocentrerede, målbare og materielle tænder ikke længere de over 50. De orienterer sig snarere mod relevans, formål og mellemmenneskelige relationer. Værdsætter fleksibilitet, fordybelse, nærvær og en mening med tingene.

Opmærksomhed på konkurrence daler til fordel for medfølelse. Vi har her erfaring, indsigt og mod til at være åbne over for egen og andres smerte og lyst til at lindre denne smerte. Det kræver opmærksomhed, refleksion, empati og forståelse. Det giver visdom og taknemmelighed i tredje periode af livet.