I disse dage går studenter på landets gymnasier til skriftlig eksamen. Når de afleverer deres opgaver i Undervisningsministeriets systemer, afleverer de opgaverne anonymt. De skal ikkeskrive navn, adresse, gymnasium eller noget som helst andet, som kan afsløre deres identitet for censor.

Formålet er at give landets studenter en så fair og fordomsfri bedømmelse i deres skriftlige materiale, således at eventuelle idéer, censorerne kunne få om studenterne ved at se blot deres navne eller gymnasium, ikke kan få indflydelse på censorernes bedømmelse af
studenternes materiale.

Det er en fair måde at vurdere fremtidens studerende og kommende arbejdskraft – de skal ikke hindres af fordomme, når resultatet af deres indsats skal bedømmes.

Hvordan vil du vurderes på din faglighed?

Og det er vel sådan du også vil vurderes? Hele vejen igennem livet? På baggrund af en fair bedømmelse af din kunnen og dens potentialer, dine evner og dine resultater?

Her taler vi om faglighed. Vi taler ikke om din personlighed, som ikke er uvæsentlig, når du skal bestride et job. Men hvis man ser alene på faglighed – så vil du vel også gerne vurderes på baggrund af din kunnen og dens potentialer, dine evner og dine resultater?

Når vi taler faglighed, vil du ikke vurderes på din yndlingsfarve, dit kæledyr, dine hobbies, din vægt, din skostørrelse, dine forældre, dit hus, din bil, din cykel, dine rulleskøjter, din yndlingsret, din alder, din favoritblomst, din frimærkesamling, din religion, dine seksuelle præferencer, din hudfarve, dine danseevner, din foretrukne rødvin, din nationalitet, din øjenfarve, din båd, dit kondital, din yndlingsbog, din foretrukne ferieaktivitet – vel?

Hvorfor fravælger virksomhederne dygtig arbejdskraft, når de mangler nye medarbejdere?

Denne samling er lavet på baggrund af et borgerforslag, der foreslår, at man stopper virksomhedernes mulighed for at fravælge ansøgere på ikke-faglige årsager som alder, køn og nationalitet. Vi mener ikke, er der er nogen grund til at virksomheder skal fravælge at se på og forholde sig til alle de ansøgere, som søger job i virksomhederne.

Som det foregår nu, kan virksomhederne frasortere uønskede segmenter indenfor de tre kategorier. Og når det foregår, så mener vi, at man befinder sig i en lovmæssig gråzone både i forhold til forskelsbehandlingsloven og persondataforordningen – og også derfor er det bedre at lade være.

Samtidig vil danske virksomheder, som i en post-coronatid er begyndt at efterspørge arbejdskraft, få mulighed for at se på den arbejdskraftressource, som – hvis ikke der sættes ind hurtigt – vil risikere at blive spildt – og hvis man venter for længe – vil blive tabt.

Uforståelig diskrimination af arbejdskraft

Vi er klar over, at det også er en udfordring for de yngre på det danske arbejdsmarked at få fodfæste i dansk erhvervsliv. Vi ser også med glæde, at der i de seneste år er kommet større fokus på den kønslige ligestilling. Vi er klar over, at diskriminationen overfor mennesker med andre nationaliteter eller etnisk baggrunde findes – og at det er et kæmpestort og ulykkeligt problem for de mennesker, det går ud over.

I denne samling har vi valgt at tage udgangspunkt i den aldersbetingede diskrimination overfor de 50+-årige, som er på det danske arbejdsmarked. Det er en stor gruppe i den danske befolkning – og der kan findes skjulte ressourcer her for virksomheder, der mangler arbejdskraft.

Hvad gør man for de 50-67-årige, som nu udgør 1,4 millioner af den danske befolkning?

Hvis man ser på befolkningsfremskrivninger og har iagttaget dem de seneste 20 år, har vi alle været klar over, at befolkningen lykkeligvis ville leve længere. Det giver derfor også rigtig god mening at lade folk, der er friske i krop og sind blive ved med at bidrage på arbejdsmarkedet og lade sig pensionere senere end for 20 år siden.

Men desværre har der ikke, hverken fra politisk hold, i fagbevægelsen eller i erhvervslivet været opfølgende tiltag, som har gjort denne udvikling nemmere for dem, som nu skal blive længere på arbejdsmarkedet. Og det er egentligt besynderligt, fordi denne gruppe udgør en meget stor del af befolkningen – og er derfor en vigtig del af det samlede danske husholdningsbudget.

Gruppen vokser – og ikke meget er sket

Vi kan se, at erhvervsfrekvensen for dem over 60 år meget naturligt er steget markant de sidste 15 år. Og samtidig udgør den 50-67-årige del af befolkningen i dag ca. 1,4 millioner – altså en fjerdedel af den danske befolkning. Det er ikke en gruppe, som bliver mindre de kommende år.

Fra politisk side nedsatte man Seniortænketanken, ved det seneste forlig for offentlige ansatte indførte man i staten fridage for dem over 62 år – og der blev også indført Arne-pension, for den del af befolkningen, som er ældre og nedslidt – og derfor fortjener at stoppe på arbejdsmarkedet.

Seniortænketanken rummer en masse gode idéer og anbefalinger. Vi mangler dog at se dem ført ud i livet. I vores gruppe ser vi ikke feriefridage for ansatte over 62 år som en gevinst for den ledige over 62 år, som søger job i staten. Vi ser dem som en hindring for overhovedet komme i betragtning til et job i staten. Og Arne-pensionen er ikke relevant for de mange, som ikke har haft hårdt fysisk og nedslidende arbejde.

Forvandlingen, som sker om natten mellem det 49. og 50. år

Vi taler om mennesker over 50 år. Der er sket det meget mystiske, at over den nat, hvor mennesker i Danmark går fra at være 49 til 50 år, så bliver deres attraktivitet på arbejdsmarkedet forringet. Det er faktisk endnu mere mystisk, fordi virksomhederne er rigtig glade for deres medarbejdere, som er over 50 år – men hvis man er over 50 år og bliver udsat for chefskifte, omstruktureringer, besparelser eller lignende – og bliver fyret og derefter ledig, så er man ikke attraktiv arbejdskraft for danske virksomheder.

Vi fortæller her i samlingen om, hvordan udviklingen har været og hvilke fordomme, der er på det danske arbejdsmarked for især de 50+-årige. Undervejs er der historier fra mennesker, som har været udsat for aldersdiskrimination. Vi har været heldige, at der er en række mennesker, som har sagt ja-tak til at dele deres historie med os. Og det skal understreges, at det er uddannede mennesker, som har været aktive på det danske arbejdsmarked i en årrække og har bidraget med deres kunnen.

Der er eksempler på mennesker med baggrund og tung erfaring indenfor salg/marketing, teknologisk baggrund, it, administration og eksport, som, efter de er rundet de 50 år, er blevet ramt af vanskelighederne ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet og bidrage med deres kunnen.

Til slut i samlingen er der udpluk fra artikler, vi selv har bidraget til, samt en lang række artikler der har været i danske medier i de senere ud.

God fornøjelse med læsningen.

Græsrodsgruppen ”Adgang til arbejde for alle”

/Susanne Louw, Bo Sandberg og Lone Nordby

Link til katalog